Hvalpe på vej!

Hvalpe på vej!

Det er med stor glæde at vi nu kan sige, at der er hvalpe på vej hos os.
Lova er scannet drægtig med Taika og hvalpene forventes at komme til verden i slutningen af april.

I vores søgen efter en passende hanhund til vores fantastiske Lova har vi været vidt omkring – og til sidst endte valget med at falde på skønne Taika.

Han er en kompakt hanhund med et kraftigt hoved, en grov pels og gode benstammer – og så er han en hanhund med en fornuftig mentalitet og et roligt gemyt.

Vi forventer os et kuld hvalpe der kan lidt af det hele – udstilling, sport og familiehunde.

Vi fortæller gerne meget mere om vores tanker og overvejelser omkring denne parring, og skulle man være interesseret i en hvalp så tag endelig kontakt via kontaktformularen her på hjemmesiden.

Har man tidligere være i kontakt med os så vær gerne opmærksom på at vi nu svarer fra en anden mail end tidligere. Dette gør vi for at holde alle vores henvendelser samlet ét sted, og for at sikre at der ikke er henvendelser der ‘drukner’ i dagligdagens mange mails.