Siden sidst..

Sidst jeg opdaterede var der både gode og dårlige nyheder. Det er der desværre også denne gang.

Den 6. Juni 23 måtte vi alle sige farvel til vores elskede Troldemor Tholie. Hun havde i en længere periode kæmpet med flere forskellige ting, som i sidste ende viste sig at være en diskusprolaps i lænden. Det var både et svært og let valg at lade hende sove ind – svært fordi hun stadig var en ‘ung’ hund med mange år tilbage, let fordi hun desværre havde flere dårlige dage end gode. Tholie har de sidste år boet sammen med sin kuldbror Ranec hos Michelle, Michael og alle drengene, og vi er dem stadig evigt taknemmlige for at passe på vores troldemor.

I den gode kategori kan vi fortælle at skønne Aslak er flyttet til Esbjerg og lever livet fuldt ud i sin nye familie. Han hygger sig så meget at de slet ikke er tid til andet!

Her hjemme er Zelda godt faldet ind i flokken, og det føles nærmest ikke som om der er hvalp i huset – lige bortset fra når hun bider i bukseben, spiser tapetet eller driller Ollie….. Hun har lynhurtigt fået tilnavnet Piratfisken!!

Siden her er opdateret. Qira og Tholie er begge flyttet under fanen Vi Mindes. Zelda har fået sin egen side og hvalpeplanerne er opdateret.

Lapinkaunis Tholie 200713 – 060723