og hvordan sådan nogle kan ændre sig..
Kaster man et hurtigt kig på siden Kuld – Planer, så vil man kunne se at vi ikke er så gode til at holde kø-kulturen her hjemme. Det bunder helt simpelt ud i vores egne etiske ønsker for vores tæver, samtidigt med at en spændende kombination dukkede op i min søgen efter et match til Zelda eller Lova.
Shelby runder 7 år i maj – og når derfor lige straks et punkt hvor hendes eneste opgave er, at nyde livet i mindst 10 år mere. Hun er frisk og i fin form, men 7 år er for os sidste chance for at lave et kuld mere. Lykkes det vil det i så fald være hendes 3. kuld – hvoraf det første var en enkelt hvalp og det næste 5 hvalpe.
Hanhunden vi har udset os, ja han bor så i det finske lappland.. Måske meget passende at vi endelig må en tur til racens hjem-egn for at lave flere af dem, men også en køretur på lige godt 1900 km hver vej: så en stor chance at tage!
Vi håber det lykkes, og i mellemtiden er jeg slet ikke færdig med at lede efter hanhund til Lova og Zelda – ja selv denne opdatering er en overspringshandling fordi jeg ikke kan beslutte mig til hvilke muligheder jeg skal “sende videre” :)
Zelda er blevet røntgenfotograferet med C på hofterne og en 1’er på den ene albue – ikke noget vi ikke kan og må arbejde med, men det gør mit researcharbejde noget mere omfattende. Lova har B hofter og også 1’er på albuerne, men hendes stamtavle er lidt mere almindelig, så her er der helt andre udfordringer. For begge tøserne har vi indset at vi nok må søge udenfor landets grænser…. igen :)
McE er endelig blevet røntgenfotograferet også, og han har nogle meget flotte B-hofter og 0 på albuerne. Vi mangler blot at få ham prcd-PRA testet, før han kan håbe på at få sig en date – dog ikke med nogen af vores egne tæver, da vi lovmæssigt ikke længere kan bruge B og C hofter sammen.. Men sådan er det nu engang og så må vi rette os efter det.
Lykkeligt uvidende om vores planer hygger hundene videre.. Både Shelby og Zelda er ofte gæster hos mig (Melanie) efter jeg købte eget hus sidste år, og det er nu rart at have en lapp eller to i flokken, og jeg glæder mig til der endelig flytter en lapphund ind permanent hos mig igen. Ellers er der lidt sort-hvidt her hjemme med Yakuterne (de har i øvrigt fået egen hjemmeside: Kennel Aperture).
Nå ja, i den to-benede verden har vi også nået en milepæl, jeg er nemlig i starten af marts officielt uddannet eksteriørdommer for Finsk Lapphund, og dén verden glæder jeg mig til at udforske endnu mere!
– Melanie
Kennel Lapinkaunis 