Mys

Navn: DKCH Lapinkaunis Mystique
Kaldenavn: Mys
01. Juni 2012

Mystique er sort domino.

Mystique er en lille pige, der befinder sig meget godt i en flok. Hun har en stor byttedrift og vil meget gerne lege med legetøj – både med os, men også med Ollie og Qira. Hun er ikke bange for nye ting, og tager nye situationer med en god ro. Nye mennesker er intet problem, for Mystique vil bare give dem en mysser og så er de hendes nye bedste ven :)

Mystique er den førstefødte i Qira’s første kuld. Længe var vi i tvivl om vi skulle beholde den lille skønhed, men som ugerne gik blev vi mere og mere sikre på, at hun altså skulle blive her! Hun har taget hele familien med storm og for hver dag der går, bliver vi gladere og gladere for hende. Hun er en bandit og en bølle der gerne gør alle de ting hun ikke må – jagter fugle langt ud over marken, stjæler strømper og lukker ørene helt af når hun ikke selv gider. Men heldigvis er hun ikke sådan hele tiden :o) det meste af tiden er hun en dejlig humørspreder der smiler i hele hovedet! Hun elsker at kæle, lege og træne – og hun elsker at tumle med sin mor :o)

Mystique er Stefans hund – og det er der ingen tvivl om! Så snart Stefan er hjemme, så kan vi andre godt glemme alt om at nusse med Mys – for hun sidder ved Stefans side, ligger på hans fødder eller står på hans skuldre..


Mere om Mystique

Sundhed

HD B/C
AD 0/0
Øjenlyst: UA 2014, 2016, 2018
Prcd/PRA-DNA Fri
GDSII/Pompes Disease Fri

Mentalbeskrevet

Mystiques stamtavle

Kuld

2015 DC Comics kuldet

2017 Musketér kuldet

2018 Guardians of the Galaxy

Mys er steriliseret og dermed pensioneret fra avl.

Udstilling

Mystique havde en kort men fin karriere i udstillingsringen.

Hun blev Dansk Champion i 2014.

Billeder