Om os
Vi er en familie på fire mennesker(John, Kirsten, Stefan og Melanie)og en flok skønne lapphunde. Vi er bosat på et lille landbrug i Døstrup, 5 km nord for Hobro – Nordjylland.
John og Kirsten startede ud som Katteri Kissimmee med Perser-Katte, men i dag er det ikke længere kattene der tager alt vores tid. I dag er det hundene der udgør et centralt samlingspunkt i familien og størstedelen af vores fritid bliver tilbragt med hundene!
Til dagligt fungerer alle vores hunde som helt normale, dejlige, overskønne familiehunde! De bor i huset sammen med os altid, og det er også her hvalpene vokser op. Melanie bor i eget hus med sine tre hunde, blot 10 minutters kørsel væk, så hun kommer på besøg både hverdage og weekender.
Hundene nyder en daglig tilværelse der nærmest kredser om dem, og deres ve og vel. De er med i alt der sker på gården og nyder gåture over markerne til vores egen skov og ned til vores egen lille sø. En 3300m2 stor græs-plæne er indhegnet for hundene at boltre sig på – her praktiserer vi rally-lydighed, ringtræning, almindelig lydighed, søg efter mad i græsset og generelt bare HYGGE! Man kan se mange billeder af vore hverdag med hundene under fanen Galleri.
Som kennel er vi tre (Kirsten, John, Melanie) der har gennemført DKKs opdrætteruddannelse, og vi har haft et vellykket kennelbesøg uden anmærkninger – hvilket betyder at vi er godkendt af DKK og har ret til at bruge mærket “DKK-Godkendt Opdrætter”. Kirsten har udover dette også gennemført den lovpligtige Hundeholder-uddannelse.
Kirsten og John er begge ejere af kennelnavnet Lapinkaunis, hvor Melanie har eget kennelnavn til egne kuld i fremtiden; Aperture.
Vores kennel startede med Ollie i 2008, hvor vi hentede hende hos Fjällfarmen i Sverige – og året efter tog vi turen igen for at hente Qira fra samme opdrætter! De to var i et par år “the fabulous two”, indtil Qira fødte en skøn lille pige, som fik navnet Mystique. Hun går idag mest under navnet My og hun er vores første hjemme-avlede Champion!
Herefter fulgte en skøn tæve efter Ollie – Tholie; en skøn humørspreder!
Og så var der lige den, med den femte.. Dreamlapin’s Ainu kom til kennelen som en studentergave til Melanie – og hvilken gave han har været til hele familien og hundeflokken!
I 2016 lavede vi en drømme-parring, hvor vi ikke kunne lade chancen gå fra os – vi valgte at beholde en tæve, der til dagligt går under navnet LouLou..
Siden er der kommet et par hunde til i flokken – Sabi, Ajo, Zahir, Shelby, Lova, Naja og Aslak. Fire af dem er dog alle udstationeret hos egne familier og bor derfor ikke hjemme på gården. Læs mere om alle hundene under deres respektive faner under Hanner eller Tæver.


Når man kontakter os, får man oftest Kirsten i røret.
En gang i mellem kan man også møde John eller Melanie i den anden ende, men det er mere sjældent.
I forhold til mails er Kirsten også her den man møder – hun får dog også hjælp fra Melanie en sjælden gang imellem.
Melanie er webmaster på hjemmesiden, og står for opdateringer, billeder og lign. Det er også mig, man skal finde på Facebook hvis man ønsker at følge kennelen på en lidt mere up-to-date basis! Skal der stilles spørgsmål om genetik og farver er det også mig, man skal henvende sig til. Selvom jeg nu er flyttet i eget hus, er hundene stadig en stor del af mit liv og jeg kommer hjem til lapphunde-flokken, så ofte som min hverdag lader tiden være til det. Jeg har min egen lille tre-kløver af Yakutskaya Laika og regner med at der kommer en lapphund til igen i fremtiden.
Har vi hvalpe der skal til udlandet og derfor bliver længere er det somregel også mig der får fornøjelse af at socialisere, træne og hygge omkring dem.
Jeg er under uddannelse til Eksteriørdommer i Dansk Kennel Klub.
Stefan er hundeløs på papiret, men kommer hjem på gården for at nusse på hunde og hvalpe når hverdagen tillader det.
Vi kan kontaktes på
tlf. 40 75 88 17(Kirsten) / 22 67 44 18(John)
Mail – brug kontaktformularen under “kontakt” !
Med venlig Hilsen
Familien Holebæk – Kennel Lapinkaunis